Sunday, June 17, 2007

En strikkeprøve



Jeg indrømmer, dette måske ikke virker særligt interessant................ Det er det måske heller ikke for ret mange andre end mig (men det er jo ret beset også det vigtigste!). Garnet her er nemlig noget håndspundet, helt nøjagtigt er det et 4-trådet garn, fremstillet ved hjælp af 2 tråde. Jeg har nemlig navajo-tvundet garnet ved skiftevis at hækle med den ene og den anden tråd. Det var Birthe og jeg, der kom ind på dette igår, Birthe havde bare tjek på denne spindemetode, og det HAVDE jeg ikke. Men jeg kom idag i tanker om, at det måtte jeg da se at få. Og det er faktisk ikke så vanskeligt. Jeg havde til alt held lige et par spoler liggende med noget spundet garn på, en tråd jakobsuld og en anden tråd af noget alm. hvid uld. Fluks blev spolerne sat på mit hjemmebyggede spoleholderstativ, og så gik jeg ellers igang med at hækle. Resultatet bliver faktisk temmelig nydeligt, hvis jeg selv skal sige det. Og jeg skal selvfølgelig også prøve teknikken med nogen af mine håndindfarvede fibre.

3 comments:

Birthe P said...

Hvor er det flot! Det var hurtigt du lige fangede den metode.
Se, det var så 4-trådet navaho. Næste udfordring er så den 6-trådede navaho.. ;-)
Tak for løvefodsbillederne. Sådan nogen har vi så ikke i haven.
- Knus, Birthe

Unknown said...

Når vi har afholdt vores træf, HAR du løvefod i haven, Birthe.
Du giver mig da også bare flere og flere gode ideer;-)) Herligt.
Det er nu ikke så svært at lave den 4-trådet, når bare man kan hækle i forvejen. Iøvrigt var prøven smadderskæv før jeg vaskede den. Men den rettede sig fuldstændigt - heldigvis!
Knus Karin

Anonymous said...

Yderst interessant! Det skal jeg helt bestemt forsøge mig med en dag. Tak for inspirationen :)

-Anni