Wednesday, May 6, 2009

1. del af en bytterunde er klar

Jeg er med i et nordisk spindeforum, og der har jeg meldt mig til en bytterunde. Der skal byttes både spindefibre og færdigt garn - her er mit bud på det færdige garn. Farverne er en ny indfarvning, der - som mange af mine øvrige indfarvninger - indeholder lime. Garnet er spundet som et spiralgarn, hvor mine håndfarvede og -spundne fibre ligger i spiraler udenom et færdigkøbt, limegrønt garn af 50% bomuld og 50% acryl. Mit garn er spundet med både tykke og tynde partier, så der kommer lidt ekstra effekt på den konto. Løbelængden er ca. 3600 m/kg og der er 128 gram.





Og så helt apropos ingenting, så blev dette indlæg nr. 250 på bloggen. Jeg har ikke været alt for flittig med bloggeriet i den senere tid - det skyldes STOR travlhed i farve-kælderen, der bugner af garner og fibre. Søren er lige ved at få svip af mig til tider; men jeg bilder mig ind, at det hjælper lidt på hans humør, når jeg siger, det bliver bedre, når jeg har været i Saltum!! Forleden begyndte han at snakke om at bygge et lille hus i haven til opbevaring af garn og fibre - måske er han for alvor ved at være træt af ikke at have en vaskekælder med fri gulvplads??

No comments: