Tuesday, April 20, 2010

Karte-sjov

Ind imellem får jeg altså bare en helt ustyrlig trang til at afprøve nogen af de ideer, der konstant og nærmest uden ophør dukker op i min knold. Een af disse ideer var lige til at gå til, og sådan en chance skal man ikke lade gå fra sig. Så jeg hapsede nogen fibre i en farve, der vel nærmest kan beskrives som en blanding mellem turkis og petrol, noget mørkegrå alpaca samt lidt ubleget hør.

Her ses de 6 kartede bats, der kom ud af mine anstrengelser. Blandingen er ca. 40% merino, 40% alpaca og 20% hør. Hvert bat vejer ca. 25 g så jeg har altså ca. 150 g at muntre mig med;-) Fibrene er kørt 2 gange gennem kartemaskinen og er faktisk ret godt blandede allerede.


Og her lige et snapshot af fruen, da Søren og jeg i søndags var en tur i skoven. Vi havde den skønneste spadseretur rundt ad små stier i een af de gode svampeskove - vi glæder os allerede frygteligt meget til vi skal ud og indsamle sortfiltet netbladhat, brunporesvampe, kantareller og forhåbentlig en hel masse andre svampe;-)) Men.............tålmodighed er en dyd, og indtil det kommer så vidt, må vi bare nyde den smukke skov, hvilket heller ikke er særligt svært;-)



No comments: