Tuesday, November 30, 2010

Vævning

Så er der omsider kommet gang i min kære Lervad-væv igen. Det er et arvestykke - både min moster og min oldemor har rent faktisk siddet ved denne væv, så jeg kan sidde og tænke mange gode tanker, når skytten kastes frem og tilbage.
Der er sat op til viskestykker - 8 af slagsen. En ganske almindelig ubleget bomuld er sat op til trend, og så slår jeg i med forskellige kulører af bomuldsgarn.


Midterstriben, som er den eneste farveeffekt i viskestykkerne, bliver også til strop. Når jeg væver striben, fører jeg nemlig skytten helt ud omkring siden af væven, så der bliver noget garn at flette en strop med. Mønsteret er fra "Pluk fra vævestuen" - og det er ikke første gang, jeg har lavet denne model viskestykker. Og nok heller ikke sidste, for de er ret geniale, synes jeg.



1 comment:

Anonymous said...

Hej Karin, det ser bare super flot ud. Og meget blæret at lave viskestykker :).

Gid jeg selv kunne væve - hvis du nogensinde holder vævekurser eller noget, må du endelig sige til.

mvh
Karin