Monday, December 26, 2011

2. juledag

 Så er julen så småt ved at synge på sidste vers her i huset. Juletræet har gjort sin pligt, nemlig stået og vist al sin fine pynt på smukkeste vis - og vi har da også nået at brænde 2 hold juletræslys ned. Når nu træet står der alligevel, og jeg har et HAV af juletræs-lys på lager, man skulle jo nødig gå hen og løbe tør!! Men..........da årets træ er en rødgran, syntes jeg, det skulle afpyntes og sættes ud i haven, FØR det havde nået at smide alle nålene herinde på stuegulvet!

 Den store kasse med julepynt er hevet op fra kælderen, og jeg er klar til at pakke kugler og fugle, stjerner og hjerter væk for denne gang.

 Dette hjerte var vist bare blevet lidt træt:-)

 Og her ser I så gaven fra mor og far - det er faktisk ikke engang en julegave. De har begge været MEGET indvolveret i dette smukke tæppe, mor står for valg af design, stoffer og farver og (naturligvis) også for sammensyningen. Far har bistået ved at skære stoffer ud. Han gav mor en stor og hjælpende hånd, da hun en overgang havde ondt i ryggen og ikke rigtigt kunne holde til at stå bøjet ind over bordet og skære strimler ud. Det kunne far til gengæld, og jeg tør vædde hvad som helst på, at de strimler er skåret snor-lige og med en fantastisk præcision.

TAK FOR DET SMUKKE, SMUKKE TÆPPE MOR OG FAR - nu kan vi med sindsro vise alle gæster ind omkring soveværelset:-)))))))))))))))))))))))))))

Friday, December 23, 2011

Forsendelse from over there

Jeg har været i totalt oprydnings-humør de sidste par dage, hvilket har resulteret i, at mine klædeskabe nu kun indeholder tøj, jeg gider gå i, og at mit værksted ikke længere ligner en krigs-skueplads!! Man kan se gulvet, og man kan minsandten også se bordpladen. Og det er store ting, kan jeg godt love jer. Normalt kan man af ukendte årsager nærmest ikke sparke sig frem derinde! Men det er een af de ting, jeg vil forsøge at rette op på i det nye år. Og ja, jeg skrev "forsøge",-))
Da jeg kom hjem fra en tur til Frellsens Hærs tøjcontainer, fandt jeg foruden en dejlig julehilsen fra Grevinge også denne kuvert fra det store udland. Jeg har selv bestilt indholdet, så jeg vidste jo godt, den ville komme men ikke helt præcist hvornår. Det blev så lige her op til jul - et bedre tidspunkt kunne vist ikke være valgt!

Det er Jacey Boggs, der også er ophavskvinde til dvd´en Sit and Spin, der har begået denne bog med effektgarner. Der hører også en dvd med til denne bog, den glæder jeg mig til at se. Måske indeholder den eksempler på nogen sjove garner, som vi skal prøve at spinde på kurset i Brønderslev i marts?

Jule-syslerier

 Juleferie fra den 21. december kl. 17 til den 28. december kl. 05 - DET er da til at tage at føle på. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft så meget fri i forbindelse med julen. Og jeg er bare overhovedet ikke for 5 flade øre stresset i år. Julegaverne nåede jeg at blive færdig med til tiden, juletræet står klar på terrassen og venter blot på at blive pyntet i aften, og jeg har minsandten også nået at bage småkager:-)
Jeg ville ellers have bagt vaniljekranse; men gejsten var ligesom bare ikke rigtig til at finde kødhakker og diverse frem. Lige pludselig kom jeg i tanker om Ullas amerikanske havregrynskager, og så var valget nemt at træffe. Opskriften får du lige her:

225 g smør
2,5 dl lys farin (jeg har nu brugt mørk farin - det eneste, jeg nogensinde har i huset)
1,25 dl melis
2 æg
1 tsk vanilje
1 tsk kanel
3,75 dl mel
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
7,25 dl havregryn (jeg har brugt grovvalsede denne gang)
2,5 dl rosiner

Pisk smør og sukker godt sammen. Tilsæt æg, 1 ad gangen og pisk godt. Dernæst røres mel, vanilje, kanel, bagepulver og salt i. Tilsidst vendes havregryn og rosiner i.
Dejen deles i 4 klumper, som hver især deles i 12 stk. Portionen giver altså 48 skønne småkager ialt.
Bages 14 min ved 200 grader i min nye ovn og afkøles let på pladen, før de flyttes til en rist.

MUMS, de er gode - jeg siger det bare:-)


Og når jeg nu alligevel var igang med at bage, kom jeg i tanker om min søsters superlækre Dajm-småkager. Det er vist ikke en julesmåkage; men det er jo fuldkommen ligegyldigt, når bare de er gode. Opskriften kommer her:


220 g blødt smør
100 g brun farin
4 spsk sukker
3 spsk koldt vand
150 g hakket dajmbar eller hele dajmkugler (jeg bruger altid kuglerne)
300 g hvedemel
2 tsk vanilje
1 tsk natron


Rør smør, sukker og farin godt sammen. Rør dajm og vand i. Bland mel med vanilje og natron og vend det i smørblandingen. Saml dejen, tag den ud på et meldrysset bord og del den i 2 dele. Hver del trilles til en pølse, som skæres i 24 dele. Tril dem til kugler, der trykkes lidt flade og sæt dem med god afstand på en bageplade beklædt med bagepapir - de flyder en del ud.
Bag kagerne ved 200 g i ca 8 min - de skal kun være let lysebrune.

VELBEKOMME - DE ER VIRKELIG GODE.

Thursday, December 15, 2011

Julerier

 Der er travlhed her på matriklen - akkurat som der er travlhed så mange, mange andre steder i denne december-tid. Men........der er dog ikke mere travlt, end jeg har haft tid til at eksperimentere en lillebitte smule. Jeg har nemlig lavet en rødkålskrans. Ideen har jeg ikke selv fået - den er hapset fra julemagasinet fra Jeanne D´arc Living. Deri var et billede af den FEDESTE krans, og jeg tænkte straks, at sådan een måtte jeg altså osse have i hytten. Til alt held skulle vi alligevel ud og suse efter et juletræ - vi kørte ud på planteskolen, og dér havde de minsandten også både en halmkrans og en mængde andre gode sager til salg. Selve juletræet var såmænd ikke så dyrt, hmmmmmmm:-)
Og kransen er ret nem at lave. Jeg "pelsede" et rødkålshoved for langt de fleste blade - de inderste er dog ikke til at skille ad, så dem spiser vi istedet! Bladene blev lagt på en avis på stuegulvet og fik lov til at ligge dér et par dage og blive lidt slatne. Og så skulle jeg ellers bare lige have revet nogen af dem lidt i stykker, så jeg kunne folde dem og lade dem ligne roser (ja,ja - det hjælper at have en god fantasi!!). Jeg bandt grøn bindetråd omkring "roserne" - jeg vil IKKE bruge den grønne af slagsen næste gang!! Og da der skulle bindes rødkålsblade og "roser" på kransen brugte jeg noget guld-bindetråd, det er noget pænere. Til slut blev kransen sprayet med lidt limspray og drysset med glimmer.
 Også i køkkenet juler jeg en smule. Idag kom jeg i tanker om, vi skulle have en dåsefuld fedtebrød. Opskriften er fra min gamle, faldefærdige men højt elskede Blå Bagebog fra Tørsleff! Jeg kan egentlig ikke helt angive grunden til, at det netop blev fedtebrød, jeg havde lyst til at bage. Det er IKKE en småkage fra min barndoms-jul, ej heller een, jeg plejer at lave; men jeg kom af ukendte årsager lige pludselig til at tænke på denne type småkager. Og som Søren ganske rigtigt sagde: "De smager fandeme godt, de her!!" Deri har han helt ret!
 Jeg har lavet temmelig mange af julegaverne i år, deriblandt også sådan en klods-dims, som her på billedet. Mor går til patchwork 1 gang om måneden, og hun vidste, een af de andre patchwork-damer havde et mønster på sådan et stykke legetøj. Dette mønster fik jeg, og minsandten om ikke osse Bodil havde sørget for at købe skumgummiklodserne, der skal puttes indeni, til mig. Sødt, sødt af hende!!!!
Det er næsten 100 år siden, jeg sidst har syet patchwork; men jeg kunne med det samme mærke, hvor sjovt det er! Jeg fik også lige skiftet kniven i mit skærehjul! Det har nemlig været brugt til at skære i papir med, og det bliver det så ABSOLUT ikke skarpere af!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
 Her ses de stoffer, jeg har valgt at lave min klods-dims i - de fleste af dem er faktisk fra vores USA-tur for et par år siden. Derovre er patchworkstoffer BETYDELIGT billigere end her til lands, og jeg fik da også handlet en hel del med hjem - osse til mor:-)
Og her er stoffet riet på pap, og jeg er klar til at begynde at sy sammen. Tumpet som jeg er, har jeg naturligvis ikke fået taget et billede af min færdige klods-dims, som nu forlængst er pakket ind:-((( Men jeg kan forsikre jer om, den er blevet rigtig fin.

Wednesday, December 7, 2011

Er der mon nisser på spil?


Der har en kuvert til Søren på Glengoynes bur, da jeg kom derud i eftermiddags. Kaninerne havde godt nok spurgt mig, om de måtte bruge lidt af deres lommepenge til en lille overraskelse, og jeg nænnede ikke at sige nej. Gad vide, hvad de har fundet på?????

Thursday, November 24, 2011

Nye beboere på Kornvangen


Desværre måtte vi forrige mandag sige farvel til een af vores kære husdyr, nemlig kaninen Harry Potter, som havde fået en stor knude i leveren. Han hopper nu glad rundt i kaninhimlen, gnasker kaniner og morer sig sammen med alle de andre kaniner, der heller ikke længere er hernede sammen med deres ejere! Meget hurtigt derefter kunne jeg godt se, vi var nødt til at anskaffe os en kanin mere, så Evelyn (som er købt som en hunkanin men altså har lidt mere mellem benene end sådan een plejer at have!!) ikke skulle sidde mutters-alene! Da jeg alligevel havde ærinde i Ry i søndags, kørte Søren med, og da jeg var færdig med at pakke fibre hos Birthe i Garngalleriet, kørte Søren og jeg videre mod Tjele, hvor Villy Vestergaard har angorakaniner og ikke bare angorakaniner men osse SORTE angorakaniner:-) Jeg var nemlig kommet i tanker om, jeg gerne ville prøve at have en farvet kanin i stalden. 
Og her sidder hun så, Glengoyne, som er en stor hunkanin, der giver masser af uld. Hun er en krydsning mellem en sort og en hvid angora og har en hvid plet lige midt på snuden, så hun kan altså ikke udstilles. Men hvem bryder sig om det, når bare hun er en sød og højtydende kanin, hvilket hun bestemt er. Villy klippede hende for mig - 225 g fibre blev det til! Og hun er kun 1 år gammel, så det kan nå at blive til en masse dejlige fibre:-)


Da jeg havde udset mig Glengoyne og hun var blevet klippet, var det jo egentlig tid til at vende næsen mod Esbjerg. Men Søren tøvede ligesom lidt - han mente godt, vi kunne have 2 kaniner med hjem - mente jeg ikke osse det??? Jeg kunne jo kun erklære mig enig, og Søren valgte så denne lille vimse og meget, meget nysgerrige kanin, som vi har døbt Tallisker. Hun er ikke ret stor, jeg kan ikke mindes, vores 2 første kaniner Evelyn og Harry Potter var SÅ små, da de var 5 måneder! Men hun er en glad lille kanin, og vi skal nok gå hen og blive rigtig gode venner og fortrolige. Hun skal meget snart klippes, og min erfaring har sagt mig, at dette 5-måneders-klip IKKE skal spindes til garn. Fibrene er for korte!! Men Søren har så mindeligt bedt mig om at gemme fibrene, hvilket jeg naturligvis gør - om ikke andet kan jeg da filte med dem, hvis jeg skulle få lyst til det.
Og her ser I så, hvad der er på rokken i øjeblikket. Det er fibre fra vores afdøde kanin Harry Potter og en blanding af sort alpaca og silke. Jeg skal nok se at få spundet 2 hele spoler og få trådene tvundet, så I kan se det færdige garn, som skal bruges til en trøje til Søren. Vi var begge dybt ulykkelige over at have mistet een af vores første kaniner, og jeg kom ret snart i tanker om, at Søren da skulle have en trøje af dens lækre fibre. Ellers er det jo mest mig selv, jeg spinder garn til; men i denne omgang står Søren altså forrest i køen:-)

Wednesday, November 23, 2011

Min første Nessie


For snart temmelig længe siden havde vi i Spindeforeningen en lille fiberbytterunde. Emnet var kartede fibre, og jeg modtog 2 helt vidunderlige bats i en blanding af uld og silke - det ene var limegrønt og det andet petrol!!!! Perfekt ramt, siger jeg bare!!
Disse bats har jeg spundet dette garn af, dvs. jeg har spundet een tråd af det limegrønne bat og tvundet den sammen med en tråd af mine håndindfarvede silkekokoner. Det samme har jeg gjort med det petrol-farvede bat. Garnet bruger jeg så til at strikke en Nessie af - det kan vel strengt taget heller ikke være et øjeblik for tidligt. Julia Zahle er ophavskvinde til Nessie - tjek hendes blog, hun finder på mange sjove finurligheder:-)

Thursday, October 27, 2011

Cupcakes og sokkebestilling

Af og til indløber der en bestilling på strikning af sokker. Disse skal vistnok bruges til adventsgaver, i hvert fald de fleste af dem. Jeg lovede ved modtagelse af bestillingen, de nok skulle blive færdige i god tid - jeg har da ikke overdrevet:-)
 
Det er ikke et øjeblik for tidligt at komme igang med julegaverne. Vi har 3 små søde børnebørn boende i England, og mon ikke de vil kunne lide at have cupcakes om ørerne? Det satser deres bedste stærkt på! Jeg har aldrig fået lært at strikke med 2 farver garn på een gang - disse cupcakes er bestemt heller ikke særligt jævnt strikket; men jeg satser på overbærenhed fra de 3 små dejligheder. Og så må jeg bare se at få øvet mig noget mere, for det kan vel ikke passe, jeg ikke kan få lært at strikke ordentligt, vel?
Opskriften på disse cupcakes er iøvrigt fra Sandnes, garnet der er brugt er Sisu, og jeg har indtil nu fulgt opskriften slavisk. Sisu er et dejligt garn, og så kan det maskinvaskes, hvilket unægtelig må siges at være en fordel.

Sunday, October 23, 2011

Trip trap træsko


Efteråret fejres

Vi trængte til at komme ud og få lidt luft i kinderne her i formiddag og gik en tur for både at samle lidt grønt til kaninerne og lidt pynt til et efterårsfad.
Jeg købte for et par år siden en masse af disse grønne lys, som det tager MANGE, MANGE timer at brænde ned, så jeg har lys til de næste par år (i hvert fald).
 
Og her et nærbillede af "dekorationen" med blade i de smukkeste farver, agern og kastanjer.
 
Og her ses resultatet af gårsdagens skovtur MED svampekurve. Alle bundter er alunbejdsede, bundtet til venstre er farvet med hattene af cinnoberbladet slørhat. Bundtet i midten er farvet af en skønsom blanding af slørhatte samt stokkene fra de cinnoberbladede. Og bundtet til venstre, som er blevet MEGET ujævnt i farven, er farvet med sortfiltet netbladhat. I alle farvegryder har jeg bare proppet garnet ned i suppen MED svampe - jeg har masser af andre projekter i hovedet i øjeblikket og orkede ikke at stå og lave en 2-3 afkog på hver slags svampe, så det hele røg bare i gryden med det samme.

Saturday, October 22, 2011

En festdag af de helt store

Her et billede af et færdiggjort tørklæde. For en gangs skyld er materialet ikke ren uld men derimod Dunlin! Jeg købte opskriften og garnet dertil i et kit hos Sy og Rens fra Sorø på sidste års messe i Middelfart, og da jeg skal afsted på messen Kreative Dage næste søndag sammen med mor og far, mente jeg, det var på tide at få et af de indkøbte projekter gjort færdigt. Tørklædet har været både nemt og sjovt at hækle, og selvom der bliver rigtig mange ender, har monteringen nu ikke været så slem.
 
 Og her et nærbillede af tørklædet.

Jeg har også fået spundet garn til et Nessie, som Julia Zahle, måske bedre kendt som Aalerusen (i hvert fald i blog-kredse) har designet. Garnet her er blevet helt formidabelt, synes jeg. Det er mit udbytte i Spindeforeningens seneste fiberbytterunde - jeg var så heldig at få fibre fra Pia Juul, og hun havde da bare ramt 100% plet med hensyn til farver og fibervalg. Jeg fik 2 kartede bats, 1 petrol og 1 limegrønt!!!!!!!! Pia havde kartet uld og silkefibre sammen, og de 2 bats var SÅ fede. Jeg har så "strukket" garnet lidt, da jeg har tvundet byttefibrene sammen med silkekokoner. Top-nice garn!!!!
 
Sidst men bestemt ikke mindst så ses her (i liggende udgave!) en del af det, aftenens festmåltid består af, nemlig husets bedste flaske rødvin og kantareller fra dagens skovtur. Og hvorfor så et festmåltid? Jo, vi er såmænd blevet bedsteforældre for 4. gang idag. Denne gang er det ældste og hendes skønne Troels, der har beriget familien med en skøn lille dreng. Glæder vi os til at besøge den lille familie i Lux? Tjaaaaaaaaaaaaa, gæt selv;-) Et kæmpestort tillykke til Anne og Troels skal der i hvert fald lyde her fra en MEGET stolt bedste:-)

Tuesday, October 11, 2011

Jeg nåede det


For en gangs skyld er jeg nået at blive færdig med en gave i forholdsvis god tid - og det hører altså til sjældenhederne, må jeg bryde sammen og tilstå. Af mystiske årsager arbejder jeg bedst under pres og får dermed også alle de gode ideer i noget der ligner sidste sekund. Og det sker bare HVER gang!!
Her gælder det en fødselsdagsgave til en 60-års fødselar, en person, som jeg holder meget af og sætter stor pris på. Derfor skal der også en ordentlig gave til - jeg håber, den falder i modtagerens smag. Sjalet har jeg vistnok egentlig set før - jeg mener at kunne huske, at Helvig fra Strikkecafeen i Kirkegade har strikket det her sjal, blot i noget andet garn. Men jeg fik faktisk øje på modellen på en lille udflugt til Panduro Hobby i Kolding Storcenter - jeg skulle i biffen med en kollega og kørte så i god tid, så jeg kunne nå at komme ind og ose lidt i ro og mag. Mit øje faldt på et Drops-magasin, hvor dette sjal var afbilledet på forsiden og vupti! så vidste jeg straks, hvad jeg skulle igang med at strikke til AG. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet - jeg har udskiftet et par af farverne; men derudover har jeg holdt mig straight til opskriften. Garnet er Delight og opskriften finder du her
Jeg er ovenikøbet i så god tid, at jeg kan tage sjalet med til fremvisning i Strikkecafeen i aften og herefter på det pakket ind og sendt afsted. Det er da bare god timing - og rart at være i så god tid, host-host!!

Monday, October 3, 2011

En dejlig spindedag

 Midtgård på Ravnsbjergvej dannede i lørdags rammen om en skøn, skøn spindedag i det dejligste selskab. Vi var ialt 21, der mødtes til formiddagskaffe kl. 9.30 og derefter gik igang med at spinde, snakke (!!), høre Hanne Nothlev fortælle om og fremvise et hav af alle de lækre produkter, hun fremstiller og udbyder til salg, udveksle erfaringer om mangt og meget og i det hele taget bare at hygge os.
Jeg huskede kameraet - fantastisk, det engang imellem lader sig gøre - og fik taget et par billeder, der så vældigt godt illustrerer dagen, synes jeg.
 Her er nogen af deltagerne igang med formiddagskaffen, og allerede her blev der sludret gevaldigt.
 Susanne spinder som sædvanligt nogen superlækre fibre - her er det moskus.
Her ses Hanne Nothlev i een af sine skønne kreationer, som bliver behørigt beundret.

 Her ses Solvejg Lei med ryggen til i en smuk bolero/sjælevarmer, som hun selv har strikket. Den er lavet af håndspundet, 1-trådet garn, og fibrene er købt hos Birthe P. Solvejg er vild med at strikke neverkont, og det kan man jo godt forstå, når man ser dette smukke resultat.


Og tilsidst een af Hannes filtede jakker - denne er ikke til salg.

Tak til alle deltagerne på Midtgård for en virkelig dejlig dag i lørdags.



Wednesday, September 21, 2011

Bryllup


Der har været travlt her på matriklen - temmelig travlt endda. Min ældste bonusdatter har nemlig sagt ja til sin Troels, så de er nu mand og kone. Det giver i sig selv jo ingen speciel travlhed for os, men.................de havde spurgt, om de måtte holde brylluppet her på Kornvangen, hvilket vi naturligvis straks sagde ja til. Den slags indebærer en vis arbejdsindsats; men dagen blev lige præcis, som de havde ønsket sig, og vi havde også en rigtig god fornemmelse under hele arrangementet.
Bloggen vil så absolut have billedet herover til at ligge ned, og jeg kan ikke finde ud af at rejse det op igen, så I må bære over. Men bemærk venligst både den stolte faders striktrøje (og ja, Kaffe Fassett HAR rent faktisk set den - og beundret den højlydt!!) samt brudens sjal. Det er strikket af den stolte bonusmor (jeps - det er mig!!) af håndspundet garn. Jeg spandt 200 g garn for noget tid siden, og Anne havde da også set garnet og beundret det (1 tråd silke og 1 tråd angora fra vores 2 små uldtotter). Mønsteret jeg valgte krævede så blot MERE end 200 g, så jeg måtte i krig med at spinde noget mere. Og da vi samlet har haft mindre end 1 måned til at arrangere brylluppet i, kan jeg godt sige, jeg har været TEMMELIG presset. Heldigvis har jeg fået masser af god hjælp, bl.a. fra mor, der f.eks. tilbød at sy risposerne. Jeg havde broderet på stoffet (initialer og dato); men mor syede poserne og fyldte dem med ris.

Her ses skjoldet til æresporten, som også mor og far skal have æren for. 

Vi havde en aldeles vidunderlig dag med skøn mad fra Receptionisten, rundtur i haven, fotografering af hele selskabet ude ved æresporten, bryllupskage, brudevals, klipning af sokker osv. osv. 

Og nu er det så blevet hverdag igen med alt, hvad dertil hører. Huset ligner igen sig selv, og jeg er så småt gået igang med lidt nye håndarbejdsprojekter, som der meget snart vil blive berettet lidt om.

Thursday, August 4, 2011

Liljer og babytøj

Denne smukke, meget velduftende lilje kunne jeg plukke ind fra haven idag. Jeg er vild med liljer, især de duftende af slagsen! Og så er jeg også vild med mit lyserøde brudeslør:-)
Et stk. babytøj er blevet færdigt. Det er vores kommende barnebarns farmor, der har købt det lækreste babyalpaca, og jeg fik så æren af at strikke garnet op. Det blev til et par lune og bløde bukser. Opskriften er fra en bog med babystrik fra biblioteket (titlen har jeg forlængst glemt!) og eneste korrektion er bindebåndet i taljen. Modellen var oprindeligt lavet med en løbegang og en elastik; men jeg har altså valgt den lidt mere fleksible løsning med en hulrække og et hæklet bindebånd.

Sikke nogen solsikker.

Vi har et solsikke-bed i haven i år. Høje og flotte står de og strækker sig et godt stykke op over plankeværket, så også vores naboer kan få glæde af dem. Vi har mange forskellige solsikker, nogen store, nogen små, nogen gule, nogen helt mørkerøde, nogen med en enkelt blomst på den lange stilk, andre med adskillige hoveder.
Uhmmmmmm, som jeg dog godt kan lide solsikker. Og det kan dyrene osse. Hønsene, når kernerne er modne og lige til at prikke ud for et hønsenæb, kaninerne kan bare godt lide hele planten. Dejligt, som vi sådan allesammen kan få glæde af planterne.

Forhave-ændringer

Aldrig så snart var Søren blevet færdig med at bygge dyrekomplekset og min fødselsdag holdt, før der kom gang i forhaven! Den har længe stået og lignet noget, der var løgn - vi har nemlig besluttet, vi vil have herregårdssten i hele forhaven! Så store anlægsarbejder er ikke noget, vi selv binder an med, så vi har fået hjælp udefra. Her ses først det kældervindue, der engang var!! Nu er hullet lukket, og der er pudset op.
Opkørslen til garagen var før dækket af sf-sten.
Indgangen til haven, hvor der før lå fortovsfliser. Jeg skulle hilse fra vores håndværker og sige, at den slags er HERRE-TUNGE at flytte!!!!
Ud med de gamle sten og ind med nogen nye. Men først skal der lige graves jord af!!
Så er det tunge skyts kørt i stilling. Himmel, hvor er Kornvangen dog en meget lille vej, når der kommer sådan et apparat herind!

Tuesday, August 2, 2011

De nye penthouse-lejligheder:-)

Her et kig op mod det nye "dyre-kompleks" bagest i haven. Billedet er taget fra terrassen.
Evelyn er så tilpas nysgerrig, at hun stort set altid kommer hoppende, når vi kommer.
Og her ses hele komplekset fra en anden vinkel - alle dyrene kan gå inde under deres huse og hygge sig. Og nyde køligheden bagest i haven.
Et kig ind i hønsegården - hønsene har været SÅ dygtige og hurtige til at lære at gå på hønsetrappen.
Kanintrapperne er beklædt med hønsenet - ellers var trinene for glatte, og Evelyn turde slet, slet ikke bevæge sig udenfor sin lejlighed på første sal.
Evelyn - ALTID klar til at blive nusset:-) Hun er 100% den største kælepotte af de 2.