Friday, November 16, 2012

Fri-weekend

Ahhhh - en Bilka-fri weekend passer mig rigtig godt:-) Mine arme, hænder og skuldre er ømme, for årets produktion af nytårskransekager er indledt, og jeg må indrømme, det kan mærkes. Men en pause på et par dage hjælper på sagen:-)

Vi har ikke de store planer, hvilket også passer mig meget godt. Jeg ER gået igang med weekend-syslerne, f eks er der lige nu Creme Brulee i ovnen. Det er een af mine absolutte yndlings-desserter, og derfor har jeg da også ønsket mig (og fået) creme brulee-skåle, de fleste af dem er endda med skrift indeni!!!! Det er tilmed også herrenemt at lave creme brulee, at piske æggeblommer, sukker, vaniljekorn, piskefløde og mælk sammen, hælde det i skålene, bage det over vandbad og lige inden servering drysse rørsukker på og flamme det af, ja det er da til at have med at gøre. Og så smager det brandgodt - hvad kan man så mere ønske sig?

Julen er så småt ved at stikke næsen frem her på Kornvangen - den første portion pebernødder a la Lagkagehuset ER sat til livs, og jeg spinder julerøde angorafibre på el-rokken. Indtil videre er planen, at det skal blive en del af et 3-trådet garn, men nu må vi se. Det er jo før set, jeg har ændret planer undervejs i et projekt! Men jeg har planer om at spinde tråd nr 2 af nogen røde/pink fibre fra lageret og den 3. tråd af mørkerøde merino-fibre. Og jeg satser på, det færdige garn skal strikkes til en poncho-agtig ting, der også kan lune godt om halsen. Det synes jeg godt, jeg kunne have brug for - og måske især noget, der ikke er blåt eller grønt. Det er en stor del af min garderobe nemlig, og ikke fordi der er noget som helst i vejen med de farver, for jeg elsker dem højt, men derfor kunne jeg nu også godt drage nytte af noget rødt;-)



2 comments:

Silkemor said...

Uhmmmm...creme Brülee :-) Også en af mine yndlingsdesserter. Det er dig SÅ velundt med en fri-weekend.

Knus

Janne Jacobsen said...

Hov, sikken fin elektrisk rok. Den er hjemmekomponeret, men af hvad - en symaskinemotor? Kan du ikke tage den med til Brønderslev til foråret? For du kommer vel?