Friday, March 14, 2014

Broderi

Jeg er blevet færdig med hønen Thea - et fru Zippe-broderi. Og da broderi-feberen nu har slået sin skønne klo i mig, fortsætter jeg da bare med min pæon-pude, som for alvor trænger til at blive tildelt lidt opmærksomhed. Den kræver koncentration og godt lys, for den skal syes på hørlærred med 12 tråde/cm! Måske jeg bare skulle se at få den syet, for jeg synes da ikke, det er blevet nemmere at se. Men smukt - det bliver det altså. Jeg elsker korssting og fint hørlærred.

Gæk gæk gæk

Der er kommet det fineste gækkebrev med posten. Fra Verdens Dejligste Mor og Far. Mor har klippet og farvet, skrevet små gækkevers og prikket. Himmel hvor jeg dog elsker sådanne håndskrevne, personlige hilsener<3

Monday, March 10, 2014

Hygge i Huset

Jeg skal ud af huset og ind i Huset i aften:-) Jeg skal mødes med en bunke søde piger til hækling, strik, spinding og allervigtigst hyggeligt samvær, hvor alle er glade for at se hinanden! Jeg glæder mig sådan!

Og ja - jeg har kage med...,.bare fordi:-)

Friday, March 7, 2014

På vej mod weekenden

En tynd gin og tonic i glasset, ild i brændeovnen, gang i et dejligt hækletøj som bliver til yngste Arnold-barnebarns fødselsdag. Udsigt til en arbejdsweekend i Bilka og derefter 2 fridage. Livet er nu slet ikke så tosset endda;-)

Monday, March 3, 2014

Idag er det Sørens fødselsdag

Så blev det den 3. marts og dermed Sørens fødselsdag. Og selvom vi begge skulle på arbejde, kan dagen jo godt blive fejret.
Der kom hilsener fra både nær og fjern, nogen kom i postkassen, nogen blev afleveret ved døren, og nogen kom via de sociale medier.
Hver eneste hilsen varmer både Søren og  mig, og vi vil gerne sige tak for opmærksomheden:-)





Saturday, March 1, 2014

Pragtfuld lørdag.

Hverdagen er igen i fuld gang efter ferien - dog kunne jeg lige nøjes med 3 arbejdsdage inden menuen stod på friweekend:-)

Jeg strikker i øjeblikket af noget af mit håndfarvede garn, et supertyndt merinogarn med en løbelængde på ca 700m/100g! Jeg begyndte med at strikke af dette garn alene; men har senere tilsat en alpaca-silke-tråd fra Drops. Det giver noget mere fylde og blødhed til Viajante-sjalet (opskrift findes på Ravelry). Det er Karen, som jeg følger på Instagram, der lokkede mig til en KAL - det er nu altid så hyggeligt at følges.

Idag er jeg også begyndt på Victorias hæklede cardigan - hun skal ligesom sine søstre også have en hjemmelavet fødselsdagsgave - og den skal (naturligvis) være blå.

Derudover har jeg lavet sushi til os - det er ved at være ret nemt og overkommeligt, både arbejds- og prismæssigt!!

Og så var det dagen, hvor jeg omsider modtag min forudbestilte bog Lykken er Chokolade. Jeg blev opmærksom på den via Instagram (ja, der færdes jeg rigtig meget ude under navnet karinhrkilde). Jeg har set mange, mange billeder af bogen den sidste uges tid, og stor var min glæde naturligvis, da Søren havde den med ind fra postkassen. Der er MANGE fristelser, der kalder på at blive testet på Kornvangen:-)