Wednesday, February 18, 2015

Ud af huset


Jeg skal strikke i aften. Det er der såmænd ikke noget nyt i - overhovedet ikke faktisk! Men i aften skal jeg ud af huset og strikke, Irene (ja, det er hende fra Den Store Strikkedyst og hende med bloggen hvaderlivetudengarn). Irene har inviteret Garngaragen til at komme forbi og fortælle om deres garner - og garanteret også sælge nogen af garnerne. Irene har derudover inviteret rn bunke strikkedamer, deriblandt mig. Til gengæld har jeg så spurgt, om ikke jeg skulle medbringe lidt sødt til kaffen, hvilket Irene STRAKS sagde ja tak til. Derfor er der nu en dåsefuld kanelcookies klar på køkkenbordet. Opskriften har jeg fundet i een af mine talrige kogebøger - denne bog er een af dem, jeg bruger RET tit (bare ikke tit nok, hvis I spørger Søren!!)


Når man sådan skal sidde og strikke i et muntert, snakkende lag, er det rart ikke at skulle tælle alt for meget, for så går der nemlig bare kuk i mønsteret (og her taler jeg virkelig af erfaring). Så jeg har fundet et lidt ældre projekt frem - det er eet af de lækre projekter, så jeg nyder, at det igen skal have lidt opmærksomhed. Det er "tørklæde 5" fra Nordiske Masker 2. Strikket i originalgarnet, som er Alpaca1 fra Isager. 

Ih hvor jeg glæder mig - til at strikke men mindst lige så meget til at snakke:-)

No comments: